Forstå tallene

På siden 'Sammenlign ejerskifteforsikring' kan du finde oplysninger om selskaberne, fx om de er med i Garantifonden, medlem af Forsikring & Pension, om de er et selskab/agentur, om de er medlem af Ankenævnet for Forsikring m.m. Du kan også se, om selskabet tilbyder andre forsikringer af dit hus og indbo.

Vær opmærksom på, at nogle forsikringsselskaber ikke tilbyder ejerskifteforsikringer til alle typer af huse. Eksempler herpå kan være huse med slagger i undergrunden, bindingsværkshuse samt fredede huse.

 

Medlem af Garantiordningen for skadesforsikringsselskaber

Hvis et skadesforsikringsselskabs går konkurs, træder fonden til og yder dækning i henhold til loven.

 

Medlem af Forsikring & Pension (F&P)

Brancheorganisation for forsikring- og pensionsselskaber i Danmark varetager branchens interesser og bidrager konstruktivt med at skabe tryghed og løse velfærdssamfundets udfordringer. Medlemmer af F&P er under tilsyn af Finanstilsynet.

 

Agentur

En virksomhed, der sælger forsikringer for andre selskaber – en slags mellemmand.

 

Husforsikring

Med en husforsikring får du en solid grunddækning, hvis der sker skader på huset eller i haven. Du kan udvide din forsikring, så du er ekstra godt dækket ved fx vandskade eller skadedyr.

 

Indboforsikring

Med en indboforsikring er dine ting dækket mod skader, og indboforsikringen dækker også, hvis du eller én i din husstand laver skader på andre personer eller deres ting. Forsikringen kan udvides, så du er dækket ved fx kortslutningsskader og pludselige skader, fx hvis du får en dør i hovedet og dine briller går i stykker.

 

Klager i Ankenævnet for Forsikring

Tallene sammenligner selskabets andel af klager hos Ankenævnet med dets markedsandel. Store selskaber behandler mange forsikringssager og har derfor forventeligt flere klager end små selskaber. Der medtages udelukkende klager, hvor kunden har fået helt eller delvist medhold. Markedsandel er målt i selskabets bruttopræmieindtægter.


Se mere statistik på Ankenævnets hjemmeside - her.